Mark Hotels

Steder du bør se i løbet af din ferie i Berlin

Hvad enten du foretrækker historie, kultur, natteliv eller kan lide det hele, er Berlin et fantastisk sted at holde ferie. Det veludbyggede offentlige transportnet gør det nemt at komme rundt i denne vidt forgrenede storby. Og der er mange forskellige interessante steder at besøge. Blandt disse for eksempel ”Der Reichstag”, Rigsdagsbygningen. Det er en af de mest symbolske bygninger i Berlin. Bygningen blev åbnet i 1894 og husede parlamentet frem til 1933, hvor den blev ødelagt i en brand, som var stiftet af nazisterne. I perioden fra 1994 til 1999 blev bygningen genopført og udbygget af arkitekt Norman Forster. Og det huser nu igen den Tyske Bundestag eller Forbundsregering. Den helt fantastiske nye kuppel gør bygningen til én af de mest spændende seværdigheder, som du kan besøge i løbet af din ferie i Berlin.

Et andet interessant sted at besøge er Brandenburger Tor. Det er en triumfbue og et andet særligt kendemærke for Berlin. Det ligger på Pariser Platz og blev opført i det 18. århundrede. Det var én af de smukkeste blandt Berlins 18 byporte, og det er den eneste som stadig eksisterer den dag i dag. Under den Kommunistiske regeringstid, blev porten indbygget i Berlinmuren og inkluderet i Østtyskland. Da muren faldt i 1989, blev porten et symbol for genforeningen. Brandenburger Tor består af 12 kolonner i græsk stil, seks på hver side, og øverst står der en 6 meter høj skulptur kaldet Quadriga. Den blev lavet i 1794 som et symbol på fred, og består af en heste-trukket stridsvogn styret af den bevingede gudinde for sejr.

Berlinmuren er en anden meget besøgte seværdighed. Den var en del af den indre, tyske grænse i 28 år i perioden fra den 13. August 1961 til den 9. November 1989. Teoretisk set delte muren Berlin op i to dele, men rent praktisk omkransede den Vestberlin. Der er stadig nogle dele tilbage af muren, men den største attraktion er Checkpoint Charlie, som var én af de vigtigste grænseposter mellem Øst- og Vestberlin under den Kolde Krig. Denne grænsepost fik navnet Charlie, da navngivningen fulgte det fonetiske alfabet, og dette var grænsepost nr. 3, dvs. C – som Charlie. Denne grænsepost er i dag et symbol på den Kolde Krig, og også et symbol på frihed for Østtyskland. I dag er der ikke længere nogen grænsepost, men der hvor den originale grænsepost lå, er der opstillet en tro kopi samt en kopi af det skilt, som viste hvor grænseoverskæringen lå dengang.

Andre interessante steder i Berlin er Berliner Dom, Kaiser Wilhem Gedächtniskirshe, Berliner Gemäldegalerie, Museumsinsel og Potsdamer Platz. Mens du besøger alle disse seværdigheder, kan du samtidig holde øje med den moderne arkitektur i form af splinternye skyskrabere, den store Zoo og mange kunsthistoriske museer.

Der er intet sted i verden, som har et natteliv som Berlin. Der er et utal af klubber, barer og pubs, som ligger i alt lige fra gamle, forladte ruiner til de meste funky beach barer. Hvad angår klubber byder Berlin på et meget stort antal klubber med fokus på techno musik, og byen er over hele verden anerkendt som trendsetter inden for netop dette område. Watergate og Tresor er to store navne, som festinteresserede ikke må gå glip af. Berghain og Panorama Bar er også to legendariske steder. I Berlin kan du vælge enten at slutte dagen med at gå i en klub, eller du kan starte dagen tidligt med at gå direkte i en klub.

I Berlin kan du holde en fantastisk ferie, hvad enten du er interesseret i kultur eller historie, eller du bare har lyst til at få en helt enestående klub-oplevelse.

Tilbage

Hotline Reservationer:
+49 30 88002 888